HISTORIE

 

Dronningmølle, 1588 Dronningens Mølle
Dronningmølle er oprindelig en enkelt møllegård ved Esrum Ås udløb. Der er tale om en vandmølle, idet den nu vingeløse vindmølle er opført meget senere som supplement. Møllen blev på et tidspunkt flyttet fra omkring Hulerød til den nu monumentale bygning, der går under navnet "Slottet", og som allerede er nævnt i slutningen af 1500-tallet. Navnet Dronningmølle stammer muligvis fra, at Christian VIs moder dronning Sophie ejede denne gård.

Dronningmølle 1742.
Her på nord kysten af Sjælland ved Villingebæk lå "Kassegård" og havde gjort det i flere hundred år. Den nævnes første gang ved Mandtal i 1555 som Karssemose, igen i 1582-83 som Karsemose og i 1588-89 som Karsemoesse. Ved mandtal i 1613 var det blevet til Karsegaard og i 1600-61 var det blevet til det mere tyskklingende navn Kaarzegaarde. I 1688 hed den Kassegaarden og i 1844 blot Kassegaard. Den eksisterede stadig så sent som i 1946, hvor den blev nedrevet. Gården lå på hjørnet af Villingerødvej og Linde Alle op mod banelinjen, med sine fire længer og udbygninger. En anseelig og smuk stråtækt gård, hvis jord blev udstykket og dannede Dronningmølle grundejerforening.

Esrum Kanal
- løber fra Esrum Sø via Esrum og Snævret Skov til Dronningmølle. Kanalen, der var 9 km lang, 9 meter bred og 1 1/2 meter dyb, blev udgravet med skovl og trillebør af arbejdsfanger, bønder og soldater. Kanalen blev i 1800 tallet brugt til pramfart med brændetransport fra Gribskov til Dronningmølle. Hvorfra brændet blev fragtet til København. Brændet blev læsset på hestetrukne pramme og ledt langs kanalen fra Esrum Sø til Væltningen i Snævret skov, hvor det blev omladet, på grund af højdeforskelle i kanalen. Der findes en offentlig gangsti langs kanalen fra Esrum Sø til Esrum, ligesom man kan genfinde kanalen i Snævret skov. Kanalen var i brug til brændetransport fra 1805 indtil 1873, hvor den blev afløst af Gribskovbanen.

Dronningmølle Teglværk.
I 1897–98 opførte kaffegrosserer Ferdinand Andersen sammen med Amagerkøbmanden Ebert et stort anlagt teglværk i Villingebæk. Kaffegrossereren fik stor betydning for området i årene fremover. For det første ejede han møllen, hvorfor han navngav fabrikken Dronningmølle Teglværk. Da Helsingør–Gilleleje banen oprettede station i området, insisterede han på, i sin egenskab af storaktionær i banen og teglværket som stor kunde, at stationen kom til at hedde Dronningmølle Station. Siden opkøbte han de fleste små gårde og huse i området. Resultatet var selvsagt stærke spændinger mellem det nye og den gamle fiskerbefolkning. Teglværket og kaffegrossereren ændrede samfundet totalt. Selv fiskerne måtte ty til arbejde på teglværket i vintermånederne, hvor de ikke havde mulighed for at fiske. Teglværket brændte ned i 1929, men blev genopbygget. Tiden indhentede dog allerede fabrikken efter krigen, og i 1947 blev den nedrevet.

Dronningmølle efter 1947.
Siden har den alt overskyggende udvikling været landliggere og udstykning til sommerhuse. Meget symptomatisk er teglværket gamle grund blevet campingplads. Resultatet er, at de to oprindelige samfund er blevet randområder. Villingerød er et lille landsbysamfund, og Villingebæk er i den besøgendes bevidsthed blevet mere eller mindre opslugt af Dronningmølle.